Oplev Aarhus Festuge på Casablanca
Latinerkvarteret emmer af liv og glade dage i festugen, og på Casablanca, byens ældste og hyggeligste café, gør vi ingen undtagelse.
Vi sætter rammerne for masser af hygge og afslapning – både ude og inde.
Vores køkkenchef Patrice Burger vil som altid byde på udsøgt mad fra morgen til aften hele festugen.
I baren er vi klar med både varme og kolde drikke: Kaffe, karakterfulde kolde øl, rødvin, hvidvin og rosé (vores vinkælder har det hele!) og lækre cocktails såsom Aperol Spritz og Gin Hass.
God stemning og lækker mad
Tag dine venner eller din familie med og nyd byens bedste og prisbelønnede crunch (vores helt egen version af brunch) med drikkevarer ad libitum. Du kan også nyde en god frokost eller middag lavet med passion og respekt for sæsonens råvarer.
Vi byder bl.a. på stjerneskud, moules frites og rørt tatar – selvfølgelig med velsmagende vine fra vores vinkælder med mere end 500 flasker og andre drikkevarer.
Velkommen på Casablanca!